Vær med til at gøre en kæmpe forskel for lokalsamfundet og især brugerne af Kragelund Svømmebad!

Kragelund Svømmebad har eksisteret mere en 40 år, og er et dejligt opvarmet friluftsbad for hele familien. Sæsonen løber fra medio maj til primo september. Svømmebadet drives udelukkende af frivillige ildsjæle fra lokalsamfundet, og for at det kan fortsætte sådan, har vi brug for nye kræfter til bestyrelsen.

Bestyrelsen består lige nu af 5 personer, men vi vil gerne have endnu et medlem. Derudover udtræder to medlemmer af bestyrelsen, ved årets afslutning.

Vi mangler derfor følgende profiler:

  • Nyt menigt medlem
    Fremsynet og idérig person med lyst til at bringe nye idéer til svømmebadet, og kan se nye måder man kan drive badet på, og udvikle konceptet for badet så gæster bliver ved med at komme.
  • Teknisk ansvarlig
    Overtage opgaven fra den nuværende tekniske ansvarlige, som vil være med det første stykke tid, så der er god overlevering af opgaverne. Man skal have en generel forståelse af teknik, gerne være en handy mand som kan reparere lidt af hvert, og se løsninger på diverse udfordringer med en økonomisk sans for øje.
  • Kasserer
    Overtage opgaven fra den nuværende kasserer, som vil være med et første stykke tid, så der er god overlevering af opgaverne. Man skal have forståelse for økonomi, og allround bogføring, da man vil have ansvaret for alle bogholderiopgaver omkring badet.  

Vi håber, at der sidder nogen derude, som kunne være interesserede i at investere tid i svømmebadets drift, så badet kan holdes kørende mange år fremover, til glæde for alle i alle aldre både fra selve Kragelund, men også fra mange andre i omegnen.

Arbejdsopgaverne er overskuelige, i sæsonen hvor svømmebadet er åbnet, mødes vi til bestyrelsesmøde hver 4-6 uge, mellem møderne løser vi forskellige opgaver, enten af praktisk art eller af koordinerende karakterer. Bestyrelsen er privilegeret med, at have mange frivillige som hjælper med alt fra rengøring, livreddere og teknik vagter.

Hvis du ønsker at høre nærmere om opgaverne, eller allerede er klar til at tage del i det, må du endelige kontakte mig.

 

Med venlig hilsen
På vegne af Kragelund Svømmebads bestyrelse
Anja Jul Vindum
Kasserer
anjavindumsvoemmebad@gmail.com 
tlf. 22191970